Let’s talk hair!

Ikke-navngivet-1

IMG_3017 kopi

Hej piger! Jeg tror, de fleste af os piger går meget op i vores hår, både i forhold til udseende, men også i hvordan håret rent faktisk har det. Jeg har selv netop været til frisøren for en uges tid siden, efter en pause på 6 år – jepp, 6 år, haha. Jeg har igennem årene udviklet en sand skræk for friøsere, ikke kun fordi de altid klipper mere end man beder om, men også fordi jeg var så uheldig at mit hår udtørrede totalt og knækkede efter mange års afblegning af det. Så til sidst tog jeg derfor valget, at give mit hår en pause og lade det være den famøse leverpostejsfarve fra naturen, som alle drømmer om (NOT, haha). MEN da jeg så opdagede, jeg var begyndt at få grå hår – så gammel er jeg, jesus – så tænkte jeg, det var på tide at prøve at få det farvet igen. Jeg har fået lavet en let balayage i lysere toner (nederste billede) og er ret vild med det, især her til sommer, når man også bliver lidt mere solbrun. Men da afblegning jo er noget af det hårdeste, man kan udsætte sit hår for, vil jeg denne gang prøve at passe bedre på det og jeg har derfor købt nogle forskellige produkter, som I kan se på billederne. Jeg fik hos frisøren en omgang af det populære OlaPlex, som er et 3-trins program – hvor den I ser på billederne er step 3. Den skal bruges ca. 1 gang om ugen og skulle gå ind og virkelig styrke håret fra rod til spids. Jeg er altid lidt skeptisk med sådan nogle produkter, som lover så meget, men jeg har kun hørt godt om den her, så der må næsten være noget om snakken 🙂 Dernæst har jeg købt mig en shampoo fra Redken velegnet til blond hår. Den skulle holde bedre på farven og glansen i håret, samtidig med at den også styrker det. Shampooen fra Joico er det, der kendes som “sølvshampoo”. Tit kan afbleget hår godt gå hen og blive mere gult med tiden, og det vil jeg rigtig gerne undgå. Så den her shampoo går ind og sørge for at holde de gule toner i håret nede og gør dem mere kolde, og den skulle være en af de bedste shampoo’er til netop dét på markedet. ‘All Soft’ fra Redken er en serie, jeg faktisk har brugt længe, da den er bare så lækker. Den blødgøre virkelig håret og så skulle den også gå ind og styrke tørt og skadet hår, så den kan jeg allerede nu kun tale godt om. Jeg bruger både shampoo og conditioner i den og jeg tænker, jeg vil skifte mellem den og den til blond – synes nemlig nogle gange håret har godt af, at bruge en anden type shampoo og conditioner end dem man plejer. Det sidste jeg har købt i denne omgang er en Heat Protecter spray – også fra Redken. Jeg er stor fan af at bruge både hårtørrer samt glattejern og krøllejern, så for at beskytte mit hår mod varmen og dermed risikoen for at det udtørrer og knækker, vil jeg prøve denne, da den beskytter mod helt op til 230 grader. Derudover har jeg også en gele fra Kérastase, som jeg altid putter i håret, når det er håndklædetørt – så spray’en er et ekstra supplement til den 🙂 Jeg glæder mig til at prøve dem alle og tænker jeg kan lave et indlæg bagefter med mine bedømmelser af dem, hvis I har lyst 🙂 Rigtig god aften, alle sammen!

 

‘Olaplex Hair Perfector NO.3’

‘Redken Blonde Idol Shampoo’

‘Redken Styling Heat Styling Iron Shape 11 Spray’

‘Joico Color Endure Violet Shampoo’

‘Redken All Soft Shampoo’

Paris

IMG_2865

DSC_0686 kopi2

DSC_0706 kopi2

DSC_0707 kopi

DSC_0728 kopi2

DSC_0743 kopi2

DSC_0764 kopi2

DSC_0767 kopi2

DSC_0775 kopi

DSC_0792 kopi

IMG_2628 kopi

IMG_2712 kopi3

IMG_2746

Hej piger! Undskyld, at der er været så stille på bloggen! Studiet tager virkelig meget af min tid og jeg er allerede super eksamensstresset – tiden går simpelthen bare alt for stærkt og der er kun én måned til de første eksaminer. Jeg lover dog, at jeg nok skal prøve at blive bedre til at poste indlæg – glæder mig så meget til sommerferie allerede, så der bliver lidt mere tid til det hele 🙂 Midt i min opgaveskrivning kom jeg i tanke om, at jeg jo slet ikke fået fortalt om eller vist jer billeder fra min skønne tur til Paris 🙂 Jeg har været der én gang før med J for nogle år siden og dér faldt jeg pladask for byen. Der er bare noget helt særligt over Paris, det er helt klart et af mine favoritsteder. Sidste gang var vi der om efteråret, så jeg havde glædet mig meget til at opleve den om foråret også og alle mine forventninger blev indfriet endnu en gang. Som I ved, skulle jeg denne gang sammen med min mor og det var bare så hyggeligt, en rigtig tøsetur. Vi boede på det lækreste hotel, Hotel Napoleon, som ligger midt i byen med udsigt til både Triumfbuen og Eiffeltårnet og så ligger det kun et stenkast fra Champs-Élysées, som jo alle tre er must-see attraktioner, hvis man er i Paris. Vi fik shoppet en del, spist lækkert mad og gået en hel masse – storbyferier er godt for konditionen, haha. Ovenfor kan I se lidt billeder fra vores tur. Håber I alle nyder det skønne sommervejr vi har i disse dage! 🙂

 

www.hotelnapoleonparis.com